Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

1. december 2014

Julemarked i Det Nordatlantiske Hus

Mit søde barnebarn Mette, er ved siden af sit studie på SDU, frivillig hjælper i Det Nordatlantiske Hus i Odense. I weekenden fandt det obligatoriske julemarked sted.


Jeg tog en tur til Odense, hvor jeg mødtes med Mette, og jeg fik både hilst på husets leder og en del af de andre frivillige.

Her står Mette sammen med chefen:


Vi fik kigget grundigt på de mange fine boder, hvor der blev solgt alskens håndarbejde produceret af de grønlandske, islandske og færøske brugere. Her et lille udpluk:


Der blev også tid til en gang gløgg og æbleskiver:


Et kor sang et par grønlandske julesange. Ikke det mest velsyngende kor, men rigtig hyggeligt alligevel. Jeg optog lige et par minutter med mit kamera:

Et enkelt vers af en grønlandsk julesang

To vers af den grønlandske udgave af Glade Jul

Selve huset er rigtig spændende, og det er selvfølgelig smukt udsmykket med kunstværker fra de respektive lande:

Patchwork i strik
- også strik, men filtet
Smukke glasfugle i vinduerne
Da Grønland jo har en stor plads i både mit og Mettes hjerter, idet det jo er min søn og hendes far, der bor i dette fantastiske land, måtte denne planche lige foreviges:

En rigtig dejlig oplevelse at besøge dette spændende sted. Det er bestemt ikke sidste gang!

5 kommentarer:

  1. Det ser ud til at have været en fornøjelig oplevelse ....
    Har også oplevet sangglade grønlændere, det er nu hyggeligt når de bare stiller sig op og synger ....
    Vi ses jo i morgen...
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, grønlandsk julemusik er ualmindelig smukt - særlig når det bliver sunget af det grønlandske kor Aavaat i DR's julehilsner til Grønland!

      Slet
  2. Jeg vidste ikke at det er et sådant hus i Odense! Tænker altid Kbh!
    Men Aalborg har også et Grønlandshus... på Umanakvej! Så selvfølgelig er der også huse andre steder!!!
    De synger (som regel) smukt... men det virker som om, de er dobbelt så længe om versene i salmebogen..
    Fik du noget med hjem? Deres kunsthåndværk er i særklasse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det gjorde jeg ikke, Anne. Jeg foretrækker at tage noget spændende med hjem deroppefra i stedet for. Jeg skal helt sikkert besøge dette sted: http://dooit-justdooit.blogspot.dk/, så mon ikke, hendes værker kan friste?

      Slet
  3. Ԝow! Finally I got a blog from wҺere I can really get useful ԁata
    concerning mƴ study and knowledge.

    Feel free to visit my weblog :: provident

    SvarSlet