Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

23. november 2014

I sommerhus med badetøserne - del 1

I torsdags mødtes vi 4 piger fra vinterbadeklubben i et lækkert sommerhus i Hasmark på Nordfyn. Hanne, hvis søn ejer sommerhuset, var taget derop onsdag, Lise, Britta og jeg tog derop torsdag eftermiddag. Sommerhuset lejes normalt ud, men den pågældende uge fik Hanne lov til at låne det gratis, så hun inviterede os alle til et par hyggelige tøsedage. Vi havde håbet på, vi kunne blive til søndag, men desværre var huset lejet ud fra om lørdagen, så lørdag middag måtte vi desværre forlade det skønne sted.

Det blev nogle fantastiske dage med masser af hygge, traveture i den skønne natur, spil, grin og snak - og så lige en enkelt øl eller rødvin - eller flere.........

Selvfølgelig skulle vi en tur i vandet. Der var lige en venlig herre, der godt ville være fotograf for en kort stund:


- og der kæmpes bravt med sokkerne og de våde tæer:


Der blev lavet lækker mad:


- mens Britta tog sig en slapper:


Efter en skøn omgang kalvefilet med diverse tilbehør, blev der spillet Sequence:


Fredag eftermiddag nød vi en lækker frokost med de to nyankomne, Lisbeth og Marianne:


- og Lises hjemmebagte kage:


Rendyrket tøsehygge:


Der blev også øvet på lidt yoga:


Lise havde medbragt en shot af en eller anden slags, som skulle drikkes varm med flødeskum på. For pokker da, hvor smagte den godt. Sådan en er god at sove på:


Næste formiddag, når huset var rengjort og vore ting pakket sammen og læsset i bilerne, havde vi aftalt, vi ville trave en tur til Enebærodde. Fortsættelse følger.

2 kommentarer:

  1. Hvor er i heldige at i kunne låne et sommerhus, det ser smadder hyggeligt ud...
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  2. Vikingemøer og hyggetøser! Godt selskab er simpethen en gave, der skal nydes! Inkl. shot med fløseskumshat!

    SvarSlet