Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

18. juli 2014

Tre intense dage

I tirsdags kom niecen Trine med sin mand Nicolaj og sine 2 skønne unger, Nana og Adam, på besøg, da Nicolaj, som er VVS'er, havde lovet at udskifte de elendige vandhaner, der er blevet monteret i forbindelse med renoveringen af vores boligområde.

Samme dag ringede min bror Henry, at han og Gunhild var anløbet Nyborgs lystbådehavn, så det kunne være hyggeligt at mødes. De blev selvfølgelig straks inviteret til den planlagte grillaften sammen med Trine og Nicolaj.

Vi havde overhovedet ikke tænkt på, da vi inviterede, at min husbond Michael havde fødselsdag samme dag, så samtidig med gæsterne var der rigtig mange, der ringede, mailede og sms'sede for at ønske ham tillykke.

Overfor vores hus ligger der en børnehave, og efter åbningstid må kvarterets børn bruge legepladsen, så det var jo lige noget for Nana og Adam:


Ingen Trine og Nicolaj vendte bilen mod Kolding igen, fik Adam lige 2 på sokker, jeg netop har strikket til ham, med hjem:


Det blev en fantastisk hyggelig dag og aften, og Michael og jeg blev inviteret til at tilbringe næste eftermiddag og aften i lystbådehavnen på den dejlige båd Olivia - en 30 fods Bavaria.


Det blev også en skøn dag med eftermiddagskaffe og aftengrill på havnen.

Næste dag ville de stævne mod Kerteminde, og vi blev inviteret med på sejlturen derop. Så var det nemt at tage bussen tilbage til Nyborg.

Omkring kl. 09.30 stak vi til søs med motorkraft, da der var så godt som ingen vind:

Her forlader vi Nyborg Havn
- og nærmer os Storebæltsbroen
Vi kan lige skimte højbroen i disen
Så kom vi under broen
Jeg kunne ikke lade være med at tage et foto af denne flotte "fjer-sky-formation":


På den anden side broen var der en let østenbrise, så nu kunne Henry hejse sejl - eller hvad det ny hedder - og efter ca. 3 1/2 times stille sejlads, kunne der lægges til i Kerteminde lystbådehavn:


Da alt var rigget korrekt til, forberedte Gunhild en dejlig frokost, mens Henry skrev dagens logbog:


Der var lige en svane, der håbede på en godbid:


Hen på eftermiddagen kunne Michael og jeg så vende næsen hjem mod Nyborg igen efter en fantastisk dejlig sejltur og i det hele taget 3 rigtig skønne dage sammen med mennesker, vi holder utroligt meget af.

5 kommentarer:

  1. Det kan da kaldes ferie fra hverdagslivet :-)
    Knus fra Esther

    SvarSlet
  2. Det må kaldes ferie i utide. :) ser skønt ud.

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder af dansk sommer og koncentreret familiehygge!

    SvarSlet
  4. Tak for jeres søde kommentarer. Det er jo en fantastisk sommer!

    SvarSlet
  5. Hvor er det dog nogle dejlige oplevelser i har fået og god VVS hjælp ..
    God sommer
    Mette

    SvarSlet