Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

13. juni 2013

Next stop Kangerlussuaq

Tirsdag den 14. maj kl. 09.00 lettede Air Greenlands fly med os to forventningsfulde passagerer om bord.


Efter 4 timers flyvning landede vi i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), og her skulle vi have 3 ½ times ophold, inden vi skulle videre mod Nuuk.

For at fordrive ventetiden, valgte vi at tage med på en tundratur - en biltur rundt i området:


Vi skulle bl.a. passere den bro, som en gang sidste efterår blev skyllet væk. Området er nu tørlagt, og broen er ved at blive genopbygget. Vi måtte derfor køre udenom ad en primitiv jordvej:


Så gik det opad:


Vi mødte en enlig moskusokse - dog på et par hundrede meters afstand:


Helt oppe kunne vi nyde de spændende og smukke fjelde, tilfrosne søer og -vandløb:


Langt ude i horisonten kunne vi se den lyse himmel over indlandsisen:


Der blev fotograferet på livet løs:


Tilbage i lufthavnen fik vi en lang næse: Flyet mod Nuuk kunne ikke lande på grund af dårligt vejr i Nuuk, så vi ville løbende få besked om situationen. Vi satte os til at vente, og vente, og vente.


Endelig blev vi ledt om bord, men kun for et stykke tid efter at blive bedt om at forlade flyet igen, da man stadig ikke kunne lande!

Sådan gik den resten af dagen, og hen på aftenen - godt trætte - ville vi høre, om der skete noget og fik det svar, at vi skulle fortsætte med at vente, da man ville prøve at sende et fly af sted senere på aftenen.

Efter lidt brokkeri, fik vi tilbuddet om et værelse på lufthavnshotellet, så vi kunne flyve næste dag, og det tilbud tog vi imod.

Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad, kunne vi stige om bord på det lille 2-motors fly, som planmæssigt lettede mod Nuuk.


Men ak - den halve times flyvning blev til noget mere, idet vi måtte kredse omkring Nuuk i ca. 1 time, inden vi endelig kunne lande, og mor og søn endelig kunne blive forenet. Hvor var det dejligt at møde en så forandret person. Fra at være træt, udbrændt og lettere overvægtig, da vi sagde farvel til ham i Kastrup Lufthavn for 14 mdr. siden, mødte vi nu en veltrænet, glad og tilfreds mand med glimt i øjet og 16 kg lettere! Hurra for, at han blev headhuntet til et godt job i Grønland!

Endelig kunne vi træde ind i hans dejlige hjem i Qinngorput, hvor vi nu skulle bo de næste 9 dage. Den udsigt kan vi vist ikke blive trætte af:

4 kommentarer:

  1. Fantastiske billeder. Sikke en oplevelse på godt og ondt :) men forhåbentlig nød I det.
    Knus

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder.
    Tak for at dele jeres tur med os, glæder mig til Part III
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  3. Sikke en oplevelse, dejlig du deler. Jeg glæder mig til at se dine billeder
    Mvh Lone Morsing

    SvarSlet
  4. Tak fordi du deler din fantastiske billeder med osog dine oplevelser. Ærgeligt med ventetiderne, fordi det forkorte jeres tid sammen med din søn, men vejret er vi ikke herre over, desværre.
    Knus fra Esther

    SvarSlet