Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

1. september 2011

Udflugt til Quilt My Design i Vejle

Min onsdagsgruppe (Connie, Lone, Nina og jeg) havde i går lavet en aftale med Linette fra Quilt My Design, at vi skulle besøge hendes i Vejle, hvor hun har sit syværksted og onlinebutik.

Efter at være kørt forkert et par gange, fandt vi endelig hendes bopæl, og vi kunne straks sætte os til et veldækket kaffebord. Bagefter blev vi lukket ind i hendes slaraffenland, og efter næsten 4 timer, kunne vi køre mod Fyn igen.

Fristelserne var store, og der blev selvfølgelig købt godt ind. Min andel så således ud - 8 pakker á 30x55 cm, en anselig bunke skønne japanske stoffer fra Linettes restekasse, som det er meningen gerne skulle blive til den lille skuldertaske, jeg købte mønsteret til:


På vejen tilbage slog vi lige et smut ned til foden af den gamle Lillebæltsbro, hvor vi fandt bord og bænke, så vi kunne nyde Ninas hjemmebagte croissanter og medbragte kaffe:



Vejret var fantastisk dejligt, og inden vi kørte til Fyn måtte vi også lige en lille tur ned til foden af den nye Lillebæltsbro:


Det blev en rigtig dejlig dag, og da vi ankom til Odense, kørte vi til Rosengårdcentret, hvor jeg blev læsset af, fordi min bedre halvdel ventede på mig der. Pigerne kørte derefter hjem til Nyborg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar