Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

27. februar 2011

Før og efter

Mit gode, gamle strygebræt har længe til nyt betræk, men jeg har ikke kunnet finde sådan et med varmereflekterende overflade, som det gamle.

Hvad gør man så? Syr et nyt og lader det gamle sidde indenunder!

Så grimt var det efterhånden blevet -


- og så fint er det blevet efter renoveringen:


Nu kan det forhåbentlig holde i lang tid igen, og næste gang er det hurtigt at sy et nyt, da jeg har gemt det papirmønster, jeg først tegnede op.

Med stof til 12 kr./m fra Dansk Factory Outlet, kan man vist godt tillade sig at bruge noget lækkert patchworkstof - og så pynter det jo også lidt mere i syrummet end det svedne og hullede grå/sølv, hvis jeg selv skal sige det!

21. februar 2011

Lille dug

Der er nu faldt ro i det lille hjem igen efter nogle hektiske uger. Nu lykkedes det så også at blive færdig med mit lille dug-projekt:


Dugen måler 38 x 45 cm og er håndsyet over pap. Det er nok en fejl, jeg ikke syede den på amerikansk, for den buler en lille smule, hvilket jeg ikke er helt tilfreds med. Den skal nu nok blive brugt alligevel, men nu ved jeg så til en anden gangt, at hvor mange små stykker skal sys sammen med et enkelt stykke, er det bedst at sy på amerikansk.

20. februar 2011

Solskin over Storebælt

I eftermiddags travede jeg en tur ned til badeklubben for endelig at kunne tage en dukkert i det dejlige, iskolde vand i Storebælt! Det var jo ren nydelse efter mere end 14 dages pause - og så i høj solskin! Så kan det ikke blive bedre......

På vejen hjem tog jeg lige et par fotos langs med stranden ud mod Storebæltsbroen. Der er pænt med grødis i strandkanten i det minus 3 grader kolde vand, men flot ser det jo ud:



17. februar 2011

Feriebarn

I denne uge har vi Lisa på 7 på ferie - en herlig krudtugle med masser af energi, der skal brændes af!

Vejret har ikke ligefrem vist sig fra den blide side, så de første par dage, stormede det så voldsomt, at det næsten ikke var til at komme uden for en dør. Efter det voldsomme snevejr, der fulgte efter, ligger der nu store bunker sne på terrassen, og i dag blev en del forvandlet til en snemand.

Det var dejligt at lege i sneen, og Lisa og undertegnede fik da også bygget en fin snemand:


I morgen aften kommer Lisas far, og lørdag kører de begge hjem til mor og lillesøster på Djursland. Så er vinterferien i Jylland slut.

På Fyn ligger vinterferien en uge senere, så fra på lørdag og hele uge 8 har vi så vores bonusbarnebarn Nicolai på 12 på ferie. Så der bliver ikke meget tid til hverken patchwork, computer eller venindetamtam foreløbig!

8. februar 2011

Tillykke med fødselsdagen, Sidsel!

I dag fylder mit yngste barnebarn 4 år. For hende er det jo en stor dag, og den bliver da også fejret på behørig vis både i børnehaven og hjemme.

I lørdags blev fødselsdagen holdt for familien, som alle kommer langvejs fra. Det har Sidsel sikkert ikke noget imod. Så bliver man jo fejret i 2 dage!

Sidsel kan ikke fordrage at blive fotograferet, så man skal snyde sig til et billede eller to. Det lykkedes da nogenlunde:



Endnu en gang tillykke med de 4 år til vores lille guldklump!

6. februar 2011

Taskestykker

I 2003 syede jeg en vest i blå japanske stoffer og naturfarvet hør, som deltagerne fra DPF skulle bære ved Nordisk Træf i Oslo. Desværre har jeg ingen fotos af vesten, og den har nu ligget til ingen verdens nytte siden dengang.

Da jeg synes, disse dejlige stoffer er for smukke til bare at blive kasseret, har jeg splittet vesten ad, og den er nu blevet transformeret til for- og bagside på en taske:



Til karm og hank har jeg købt en ensfarvet mørk blå, så nu gælder det bare om at få tasken færdig.

I øjeblikket er min hverdag alt for hektisk til at få syet noget som helst, men på et tidspunkt bliver den vel "normal" igen, så jeg kan få nogle projekter, som efterhånden har udviklet sig til ufo'er, gjort færdige.

4. februar 2011

Hjemme igen - og Nana

Efter næsten en uge i Sønderborg, hvor min bror og jeg har renoveret vores mors badeværelse, gør jeg nu klar til i morgen tidligt at køre til Djursland for at fejre mit yngste barnebarn Sidsels 4 års fødselsdag.

Fotoet af Sidsel er fra i sommer, hvor hun var på besøg hos os:


Jeg kører hjem igen i morgen aften, da jeg kun har lejet en bil for en enkelt dag.

I Sønderborg var jeg så heldig, at min søster og niece samt niecens mand kom på besøg med familiens lille hjertebarn, Nana. Hun vokser og stortrives, og forældrene har fået besked på, at hun ikke behøver opereres igen, før hun er 2-3 år. Hvilken lettelse! Det er jo tegn på, at alt fungerer, som det skal, og de bare kan nyde deres lille prinsesse.

Er hun ikke dejlig: