Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

24. marts 2010

Støttekoncert for Haiti

I aften har vi i Nyborg Gospel Choir sammen med 2 andre gospelkor afholdt en støttekoncert i Vor Frue Kirke i Nyborg til fordel for jordskælvsofrene i Haiti!
 

Alle tre kor sang hver 5-6 sange, og til slut var der indstuderet 2 sange, som de tre kor sang i fællesskab. Det blev til næsten 1½ times glade og svingende toner, der rakte lige fra spirituals over traditionel gospel til moderne, stemningsfulde ballader. man bliver så glad indeni af at synge med på alle de skønne sange :-)

Koncerten blev en kæmpesucces med en stuvende fuld kirke og et veloplagt publikum.

Det bliver spændende at se, hvor mange penge der er kommet i kassen. Beløbet går ubeskåret til de nødstedte i Tahiti.

Tak til "Arise" gospelkor og til "Koret fra Noret", fordi de ville deltage sammen med os, og tak til vores dygtige korleder Lasse Aagaard, fordi han som sædvanligt ledte alle os ca. 40 sangere igennem et dejligt og velarrangeret repertoire, og til vores tidligere korleder Therese Andreasen, fordi hun ville afse tid til at indstudere og dirigere de to sidste numre i koncerten med os alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar